Analyse og dokumentation af læringsmiljø

Analyse af læringsmiljøer

Det følgende er uddrag af Anders Skriver Jensen (2018): Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer. I Mortensen & Næsby (red) Den styrkede pædagogiske læreplan. Dafolo. side 65-68:

Med inspiration fra Lekhal m.fl. (2016) kan et læringsmiljø begribes og beskrives med interesse for processer, strukturer og planlagt pædagogisk indhold (det som kvalitetsforskningen kalder indholds- eller orienteringskvalitet – nedenfor kaldet læreplanselementer). Dertil kommer et særskilt, eksplicit fokus på børneperspektivet.

Definition: Et læringsmiljø er de sammenhænge i daginstitutionen som udgør rammen om børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse – især strukturelle forhold og interaktionsprocesser, men også læreplanens indhold og anvendelse, samt det pædagogiske personales inddragelse af børneperspektivet.

Nedenfor uddybes definitionens elementer.

Proceselementer

Proceselementerne handler om ”det, der sker” i læringsmiljøet, primært i form af interaktioner og samspil børnene imellem, og mellem voksne og børn. Børn og voksnes aktive væren i hverdagens aktiviteter, rutiner, lege, osv. udformer sig som sociale processer, og vi ved fra forskningen at netop kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for barnets udbytte af læringsmiljøet (Christoffersen, Højen-Sørensen & Laugesen, 2014).

For den voksne handler det om at engagere sig, støtte op og være nysgerrig sammen med barnet og børnegruppen. Den voksne stræber efter at være fysisk og psykisk nærværende, faciliterer barnets behov og interesser, og er (med-)skaber af meningsfuldt og stimulerende indhold i hverdagen. Når man analyserer proceselementerne, kan man derfor kigge på den voksnes rolle i samspillet og undersøge, hvordan den voksne medvirker til at udvide og/eller begrænse det enkelte barns deltagelse (Broström, Hansen, Jensen & Svinth, 2015; Svinth, 2014).

Fordi proceselementer er kendetegnede ved at foregå her-og-nu, er de sværere at fastholde og dokumentere i en travl hverdag. Derfor er en systematisk dokumentationsstrategi – hvor fx videoklip af interaktioner evt. suppleres med situationsbeskrivelser (Højberg, 2015), læringshistorier (Carr & Lee, 2018) eller lignende tekst- og billedbaseret dokumentation – ofte en forudsætning for at kunne analysere læringsmiljøets proceselementer.

Strukturelementer

Strukturelementerne  handler fx om børnegruppens sammensætning og størrelse, normering, indretning og materialer, personalets uddannelse og sammensætning, institutionens organisering af tid og ressourcer i øvrigt.

Strukturelementerne kan undersøges på to niveauer: Man kan kigge på institutionen som samlet læringsmiljø, og således undersøge hvordan strukturerne ser ud på tværs af stuerne. Skifter børnene stue efterhånden som de bliver ældre, eller har man aldersintegrerede grupper på stuerne? Hvordan fordeler personalet sig i institutionen, og hvilke muligheder er der mellem stuerne, i rum som f.eks. garderoben, gangen og på legepladsen? Institutionen kan også være funktionsopdelt, og således være strukturelt organiseret omkring en række værksteder og/eller særligt indrettede rum, hvor børn og voksne mere eller mindre frit bevæger sig rundt i løbet af dagen.

Man kan også zoome ind på stue- eller værkstedsniveau, og detaljeret undersøge f.eks. indretning, legetøj, redskaber m.m., i relation til de konkrete børn og voksne, som har deres dagligdag her. Hvilke samværs-, lege- og læringsmuligheder synes rummets indretning at hhv. fremme og begrænse?

Læreplanselementer

Læreplanselementerne beskriver ”intentionerne med det, der sker”, og handler om sammenhængen mellem de pædagogiske intentioner og den faktiske pædagogiske praksis. Hvordan – og i hvilken udstrækning – spiller læreplanen (institutionens arbejdsgrundlag) ind på den faktiske organisering af læringsmiljøerne? Læreplanselementerne handler således om sammenhængen mellem didaktiske kategorier som (langsigtet) formål, mål og indhold. Set i lyset af Master for en styrket pædagogisk læreplan, er denne dimension særligt interessant, idet selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet skrives frem som hovedpunkter i et forpligtende, langsigtet dannelsesideal, som det pædagogiske personale skal orientere sig efter med hensyn til mål og indhold i læringsmiljøerne (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016, s. 12).

Undersøger man læreplanselementerne i et læringsmiljø, kan man derfor blandt andet interessere sig for planlægningspraksis: Hvordan bliver indhold, aktiviteter og organisering begrundet? Hvordan er sammenhængen mellem de mål man opstiller for læringsmiljøet, og de forventninger man har til det enkelte barns læring og udvikling? En målsætning om barnets spirende interesse for tegn og symboler kræver f.eks. at barnet har mulighed for at færdes i et læringsmiljø, hvor skriftsproget er meningsfuldt integreret i hverdagen, og hvor det pædagogiske personale stræber efter at skabe aktiviteter med skriftsproglige dimensioner (højtlæsning osv.).

Læreplanselementer handler også om, i hvilken grad planlægning er et fælles anliggende, baseret på fælles faglige forståelser, fælles værktøjer m.m. I forlængelse heraf kan evalueringspraksis undersøges: Her kigger man blandt andet på, hvordan der evalueres – og på hvad. Er der særlige principper, redskaber og praksisformer knyttet til evaluering? Er der sammenhæng mellem planlægning og evaluering? Hvem følger op, og hvor tit?

Børneperspektivet

Med afsæt i Warming (2011), kan læringsmiljøet undersøges med blik for, hvordan børns egne artikulerede ønsker, holdninger og oplevelser kommer til udtryk. I forlængelse heraf også hvordan – og i hvilket omfang – det pædagogiske personale medtænker den aktuelle børnegruppes behov, idéer og perspektiver i organiseringen af læringsmiljøet. I bestræbelserne på at inddrage børns perspektiver, kan det pædagogiske personale trække på a) børnenes konkrete ytringer, b) pædagogernes egne forsøg på at sætte sig i børnenes sted, og c) almene teorier om børns trivsel, udvikling og behov; det kan således være interessant at undersøge, hvad det pædagogiske personale i et givent læringsmiljø lægger til grund for børneperspektivet.

Det pædagogiske personale må udforme læreplanen med blik for sammenhænge mellem børns perspektiver, de pædagogiske målsætninger og muligheder/begrænsninger i det sociale rum (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016, s. 13). Med børneperspektivet for øje, kan vi interessere os for hvordan børns perspektiver spiller ind i læreplanselementerne, men også i proces- og strukturelementerne i læringsmiljøet, hvilket jeg vil vende tilbage til i analysen nedenfor.

Opsummerende kan det siges at et professionelt læringsfælleskab arbejder med at etablere et fælles fagligt blik på praksis. De fire analysepunkter kan understøtte et sådant fælles blik, og danne udgangspunkt for refleksioner over organiseringen af læringsmiljøet.

Find modellen på:

https://www.ucviden.dk/portal/da/searchall.html?searchall=L%C3%A6ringsmilj%C3%B8model

 

Materialet er udarbejdet af Anders S Jensen og Sektorgruppen på Københavns Professionshøjskole – og videreudviklet i Act2Learn af Anette Hvolby og kolleger i Professionshøjskolen UCN.


Tilbage til Dokumentation og...