Fire øvelser

På siden her er der 4 forskellige øvelser, der handler om det gode børneliv og leg

Min bedste leg-øvelsen

Denne øvelse tager dig med tilbage til dit eget legeunivers. Den handler om at genfinde en særlig legestemning, en legepraksis eller/og legemedie. Bagefter handler det om at udveksle legefortællinger med medstuderedne. Øvelsens sigte er i første omgang at komme i kontakt med sit eget legebarn – som det var og muligvis stadig er. Derudover handler det om gennem udveksling at øge sit legerepertoire, således at man som professionel kan få øje på legen i flest mulige af dens udtryk.

Først overvejer du for dig selv:

  1. Hvad var din yndlingsleg, da du var barn (5 år – eller senere hvis ikke du husker dine 5 års lege)
  2. Hvor foregik legen?
  3. Hvem var med?
  4. Var der særlige medier, artefakter, ting, der indgik?
  5. Var der særlige regler?
  6. Var der noget, man skulle være god til i legen? Måske noget du var god til?
  7. Hvad husker du fra omgivelserne? Lugte og lyde.
  8. Hvorfor var det en god leg?
  9. Hvordan stoppede legen?
  10. Hvor var de voksne? Hvad var deres rolle?

Dernæst sætter du dig sammen med 2 – 3 medstuderende og udveksler legefortællinger efter følgende model:

  1. Inden hver fortælling fordeles roller: den til venstre for fortælleren passer tiden, den til højre for fortælleren hjælper med at få fortællingen frem ved fx at stille uddybende spørgsmål. Hvis der er en fjerde, skal denne blot være lyttende.
  2. Hver fortælling fortælles over 5 minutter. Hvis fortælleren er hurtigt færdig, er det altså den til højre, der stiller uddybende spørgsmål.
  3. Når alle fortællinger er fortalt, samler I op ved at svare på følgende spørgsmål:
  4. Hvorfor legede I, da I var børn? Hvordan vidste I, at en leg var god?

Læs jeres afsluttende formuleringer op for resten af holdet/klassen/studiekredsen.

Flip flap øvelser – leg som form og indhold

I denne øvelse skal I lege jer frem til viden om leg.

A.

I starter med at læse én af legeteoriens klassikere; nemlig Brian Sutton-Smidt teori om de 7 lege-retorikker. Teorien præsenteres i hans bog ”The Ambiguity of Play” fra 1997. I kan finde den centrale tekst i en dansk oversættelse i Karoff, H.S. & Jessen, C. (red): ”Tekster om leg”, Akademisk forlag, 2014.

B.

Dernæst folder I en flip flap.

Når flip flappen er foldet, maler I de fire forsidelommer i fire forskellige farver.

Inde i flip flappen skriver I tallene fra 1 – 8 på de 8 sider.

Bag tallene – altså inde i flip flappens hjerte – skriver i de 7 retorikker, og bag den 8 skriver I ”legen som værdi i sig selv”.

C.

Nu er I klar til at spille.

Fordel jer på to hold med 2 – 3 på hver.

Hold ét nævner en af de fire farver.

Hold to flip flapper det antal bogstaver, der er i farven.

Hold ét nævner et af de tal, der nu er synlige, og hold to flip flapper antallet.

Hold ét nævner igen et tal, og I åbner og læser den legeforståelse, der står bag tallet.

Husk, hvad I har trukket, og byt roller, så hold to også får en legeforståelse at arbejde med.

Når begge hold har trukket en forståelse, skal I bruge et kvarter på at løse en opgave.

Opgaven for alle legeforståelser er: Find eksempler på legeforståelsen i den pædagogiske hverdag. Det kan være en situation, en aktivitet eller forløb, I har oplevet. Det kan være noget, I gerne vil sætte i gang eller skabe. Det kan være rammer og rutiner, I vil udvikle eller afvikle. Leg selv med ideer.

Efter de tyve minutter mødes de to hold og udveksler eksempler, og så spiller de igen.

I kan selv udvikle spillet, efterhånden som det bliver for nemt at huske, hvad der gemmer sig bag tallene. I kan regulere på tiden til at finde eksempler i. I kan også arbejde med et tredje hold, der skal vurdere og uddele point alt efter, i hvor høj grad eksemplerne indeholder børneinitieret leg – men kun, hvis I kan tåle at tabe i spil.

I kan lave andre flip flapper med andre begreber fra den styrkede pædagogiske læreplan. I kan evt. arbejde med udgangspunkt i de seks temaer og så evt. med leg og børnefællesskaber som nr. 7 og 8. Men I skal huske på, når I spiller og kommer med eksempler, at temaerne skal forstås som en helhed. I kan altså godt i udgangspunktet starte med et natur-og-teknik perspektiv, men I skal kunne se og argumentere for, at de øvrige temaer kommer i spil også.

Læs og del viden om legeforståelser – øvelsen

I denne øvelse skal du sammen med medstuderende og ved hjælp af anerkendende læsning (Jørgensen, H. H., 2018) gå i dybden med forskellige legeforståelser, således som de over tid er udtrykt i tekster.

A.

Tag udgangspunkt i bogen: Karoff, H. S. og Jessen, K (red): ”Tekster om leg” (2016) Uddel forskellige kapitler til forskellige grupper/studiekredse. Det gøres bedst ved lodtrækning mellem enten alle tekster eller af underviseren udvalgte tekster. Det er vigtigt at sikre bredden, både i tid og i videnskabsgrundlag, således at både kulturelle, filosofiske og psykologiske tekster er repræsenteret. Læs teksterne anerkendende.

Herunder er en række fokusspørgsmål, der kan hjælpe jer i læsningerne:

  1. Hvad er tekstens perspektiv på leg?
      1. Hvad er leg? (Kan ’man’ sige noget om det jf. teksten?)
      2. Hvem leger (børn, voksne, dyr?)
      3. Hvordan og/eller hvorfor leger vi (mennesker, børn, dyr)?
  1. Hvilke pædagogiske kernebegreber knytter teksten leg sammen med? (udvikling, trivsel, erfaring, æstetik, erkendelse, dannelse, kreativitet, læring, eksistens m.m.) – Hvilken videnskab er teksten udsprunget af? (filosofi, kultursociologi eller antropologi, psykologi)
  2. Hvilket børneperspektiv/børnesyn kommer til udtryk i teksten?
  3. Hvordan placerer tekstens legeforståelse sig i forhold til jeres forforståelser om leg? (understøttende, uddybende, modsætning)

B.

Del viden om teksterne. Fremlæg jeres læsninger for hinanden, så I får kendskab til alle legeperspektiver. Tag udgangspunkt i hjælpespørgsmålene (hvis de er en hjælp – ellers må man gerne finde sin egen måde at læse og formidle pointer på. Blot man sørger for at læse efter det, der bevæger ens forforståelser).

C.

Når I har lyttet til alle fremlæggelser om de forskellige legeforståelser, går I tilbage til jeres egen gruppe og reflekterer over, hvad I nu ved om leg som et pædagogisk fagbegreb. Formuler hovepointer fra jeres refleksioner skriftligt.

I kan nu lave samme øvelser med andre centrale begreber fra den styrkede pædagogiske læreplan. Fx trivsel, udvikling, læring og dannelse. Eller børneperspektiver og børnefællesskaber. Denne gang skal I selv søge teksterne.

 

Øvelse i at få øje på det gode børneliv (praktikøvelse)

Denne øvelse er rettet mod din praktik – eller din praksis, hvis du allerede er uddannet pædagog.

Du skal medbringe en mobiltelefon med kamera, men du skal først sørge for at søge relevant samtykke og formidle for forældrene, at du arbejder med at udvikle og kvalificere det gode børneliv i et pædagogisk miljø. Inddrag din vejleder eller kollegaer.

Når du er klar, går øvelsen i al sin enkelthed ud på, at du tager et billede, når du ser en situation, hvor du tænker, her er det gode børneliv. Skriv nogle stikord, som du gemmer sammen med billedet.

Bagefter viser du billedet til de børn og/eller pædagoger, der er med på billedet og spørger: ”Hvad sker der her?” Hjælp børnene med at fortælle om det, de ser – uanset om de kan huske, hvad der skete eller ej, så har de sikkert noget, de gerne vil fortælle om billedet. Voksne kan sikkert godt huske, hvad det var for en situation og får nu mulighed for at sætte ord på sine handlinger og tanker.

Til sidst overvejer du, hvad de forskellige perspektiver, dit eget umiddelbare, børnenes og pædagogernes (eller hvem der nu er med) fortæller dig om det gode børneliv i danske dagtilbud. Overvej dernæst, hvad der er vigtigt, når du skal balancere et børneperspektiv med dit eget pædagogiske perspektiv.

Suppler med læsninger om forskellige måder at forstå dobbeltperspektiver på, eller som Tuft formulerer det ”Børnehverdagens to handlerum”. Find tekster i litteraturlisten fx disse herunder, eller gå selv på opdagelse.

Koch, A.B og Jørgensen, H.H.: ”Pædagogers arbejde med børns perspektiver”. I Tidsskrift for Socialpædagogik. 2018, Vol. 21, nr.1, p. 110-121

Svinth, L (2013). Pædagogers åbenhed for børns perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Psyke & Logos, 34, 83-105

Tuft, K. (2018):”Forandringens vinde – Forskrifters skiftende betydninger” i Jørgensen, H.H & Tuft, K (red) Pædagogers sprog. Professionsviden, fagsprog og forskning. Akademisk forlag.

Slet billederne.


Tilbage til Det gode børne...