Hvad er det gode børneliv?

Børns perspektiver

Med ændringen af Dagtilbudsloven er Det Gode Børneliv som et liv, der indeholder leg og børns perspektiver, fremskrevet. På Socialministeriets hjemmeside kan man finde den master, der ligger til grund for dagtilbudslovens ændringer, og i den står der:

”De danske dagtilbud skal være med til at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og hvor nære og tillidsskabende voksne giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig” (Socialministeriet, 2016, side 12).

I lovteksten står der at:

»§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Leg og nærvær

Vi kan læse lovændringen som en fremskrivning af noget, som børn og pædagoger selv fremhæver som væsentlig for det gode børneliv; nemlig legen og nærværet. Når vi spørger børn om det gode i børnehaven, vil det næsten altid handle om leg og venskaber. Både for de børn, der er rigtigt gode til at lege, og for de børn, der har sværere ved at komme ind i legen, står legen som det allermest betydningsfulde i hverdagslivet. I legen er man sammen med andre børn, og derfor bliver legen så central for børn, hvis de skal kunne deltage i dagtilbuddets ”fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø” (§ 7, stk. 3). Fordi deltagelse i legen er så betydningsfuld for børn, er legen ligeledes helt central, når ”børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv” (§8, stk. 7).

Når vi på forskellige måder spørger børn om det gode i dagtilbuddet, får vi rigtigt mange børns perspektiver på leg, og vi får rigtigt mange børns perspektiver på de omgivelser, det miljø, der udgør deres dagligdag. Her forstås børns perspektiver som konkrete ytringer. Men vi kan også forstå børneperspektiver som voksnes (pædagogers) tilstræbte forsøg på at handle og udøve pædagogik ud fra forestillinger om, hvad der er bedst for børn, det enkelte barn såvel som for gruppen af børn. Disse forestillinger hviler på pædagogisk viden, funderet i såvel faglig teoretisk viden som i erfaringsviden. Med den nye lovgivning kan vi sige, at disse forståelser for, hvad der er godt for børn, skal hvile på et pædagogisk grundlag. Ud fra et sådan tilstræbt børneperspektiv bliver nærvær helt centralt, for det er i de nærværende møder mellem pædagoger og børn, at pædagoger kan lære børn at kende og dermed få deres faglige viden i spil i forhold til helt konkrete børn. Det er i nærværet, at muligheden for at se det enkelte barn og børn opstår, og det er dette, der af pædagoger fremhæves som det væsentligste for at kunne bedrive god pædagogik og for at kunne understøtte det gode børneliv.

Modsatrettede bevægelser

For at pædagoger kan arbejde med det gode børneliv, legen, nærværet og børns perspektiver, må de hele tiden forholde sig til modsatrettede bevægelser. Den ene af disse bevægelser knytter sig til forholdet mellem det enkelte barns perspektiv og børnegruppens perspektiver. Disse er bestemt ikke altid så ligetil at balancere, som en del af praksisfortællingerne på siden viser. Samtidig ligger der i denne balanceren en væsentlig pædagogisk opgave, der handler om børns medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati (§7, stk. 4). En anden balancegang handler om, at pædagogen skal balancere de mange børns perspektiver med de pædagogiske intentioner. For pædagogerne skal bevare overblikket over de formål, intentioner og muligheder, der er med de pædagogiske processer, som pædagogerne understøtter og sætter i gang. Samtidig skal de vurdere, hvordan de enkelte børn og børnegrupper påvirkes, finder sig til rette i og overskrider de processer, således at det gode børneliv stadig er godt, stimulerende, trygt og udfordrende for alle børn. Pædagoger må derfor løbende evaluere på og samtale om, hvordan de skal handle i forhold til det enkelte barn, i forhold til børnegruppen og i forhold til det pædagogiske grundlag.


Tilbage til Det gode børne...