Praksisfortællinger

På denne side har vi samlet en række praksisfortællinger, der kan bruges til at reflektere over, analysere, diskutere og vurdere det gode børneliv i daginstitutioner. Fortællingerne er dels fortalt af pædagoger og pædagogstuderende og dels uddrag af feltnoter fra forskningsprojekter.

I overensstemmelse med definitionen af det gode børneliv på siden her, har også fortællingerne legen, nærværet og pædagogers arbejde med børneperspektiver i centrum.

Tilbage i vuggestuen efter påskeferien

Tilbage efter påskeferien. Børnene løber lidt rundt. De er glade for at se hinanden. Maria og Ronja løber rundt og putter ting ned i en taske. Da vi skal have frugt, vil vi gerne have dem til at sidde ned, i stedet for at de skal løbe og lege. De får lov til at få deres tasker med op til bordet. Det plejer de ikke, når vi skal spise frugt. De sidder ved siden af hinanden. Men de sidder sådan og ligger ind over bordet og er fuldstændig kåde. Vi giver dem nogle chancer, men siger så, at de skal sidde stille, for vi skal alle sammen være her. Men de bliver ved. Nu skal vi synge en sang. Men nu bliver Maria optaget af at pege på Anja, som ikke vil synge med. Hun bruger meget krudt på det. Det spolerer lidt den hyggestund, vi plejer at have omkring den her frugt og med sang. Så det ender med, at jeg sætter mig imellem Maria og Anja, så vi kan synge færdig. Bagefter, da vi skal hen og lege Per Syvspring, begynder Maria og Ronja igen at løbe rundt. Så går der meget tid med lige at få dem fanget ind igen. Det ender altså med denne her lidt kedelige tone: ”Jeg vil have, at du er med. Og nu skal du stoppe.” Det samme sker faktisk, da vi skal ud. De er så kåde, og jeg stiller godt nok krav, men det ender med, jeg hjælper dem tøjet på, så de kan kommer ud. De kommer endelig ud som de sidste. Men de er med. (Fortalt af en pædagog)

Cykelleg

To børn kommer cyklende forbi en pædagog. ”Hej, hej”, råber de. Den ene af dem cykler lidt op ad en lille bakke, så cykler han ned og drøner ind i den anden. ”Av, av, av,” siger det ramte barn. Så griner de. Den første sætter den ene fod i jorden og begynder med den anden fod at sparke på sit hjul. Så gør den anden det samme. De sparker og sparker. ”Jeg ku’ næsten ikke lade være med at grine,” siger den første. ”Dør du af grin så?” spørger den anden og svinger benet i et kæmpespark mod hjulet. De griner og griner. ”Mit hjul falder snart af,” siger han, så lege-speeder han op. ”Hej, hej”, han vinker til pædagogen og kører væk. Det andet barn kører i en anden retning. (Feltnote fra et forskningsprojekt)

Eftermiddag på legepladsen

Minna er blevet vækket og kommer grædende ud på armen af en voksen. De går forsigtigt ud, små skridt, stopper lidt op. Minna vil gerne over i armen på den pædagog, der er på legepladsen. Så kommer hun det. De sætter sig sammen på kanten af sandkassen, hvor der leger en del andre børn. Rikke Line kommer og siger, hun savner sin mor. Hun græder lidt og vil også gerne sidde hos pædagogen, som laver plads til hende på det andet ben. Minna græder igen. Meget højt nu. Pædagogen siger til Rikke Line, at Minna er blevet vækket og har meget brug for at sidde hos en voksen, og at Rikke Line kan sidde ved siden af. Mens det arrangeres, begynder Rikke Line at græde igen. Minna stopper med at græde. Pædagogen holder om Rikke Line og taler med hende om, at hun savner sin mor. Så skal der pudses næser. Pædagogen siger, hun skal hente papir. Så begynder begge piger at græde igen. Pædagogen efterlader dem grædende, men er hurtigt tilbage og kan pudse næser, og de fortsætter som før. Pædagogen begynder at synge Lille Lise med børnenes navne. Der kommer et par børn mere, som også bliver inddraget i sangen. Et barn kommer og fortæller om, hvad hun har derhjemme, og der synges om hende, og det hun snakker om. To børn kommer og begynder at lege med sandet på kanten af sandkassen. Sangen slutter, og pædagogen begynder at tale med børnene, der leger med sand, om hvad de laver. De laver pandekager. Pædagogen spørger om de forskellige børn, der er til stede, må smage de der pandekager. Nogle vil gerne, og de får også lov. Minna begynder selv at lege med sand på kanten af sandkassen. Et andet barn skovler det væk. Minna bliver ked af det, og pædagogen siger, ”det er Minnas sand, der ligger lige her”, og peger, ”dit kan ligge lige der.” Men det sker igen. Pædagogen siger det samme, og så spørger hun også om hun ikke lige kan få nogle flere pandekager, og så leger de med hver sit. Pludselig kommer der en høj lyd fra blokken. Det tager børnenes opmærksomhed, og de taler om, hvad det kan være, om det kan være et slagbor? Et barn kommer og siger til pædagogen, at hun er bange for den lyd. Pædagogen siger, at lyden er langt væk. Og så siger Minna, som ellers plejer at være lidt bange for den slags, at hun er ikke bange, og så går vi hen til hegnet og kigger efter, hvor lyden kommer fra. (Fortalt af en pædagog)

En fortælling om et legeforsøg

Sara har tit meget kontakt med de voksne og leger ikke så meget med de andre børn. Men hun er sådan begyndt lidt. I går, da vi havde spist, kørte Vera rundt på en mariehøne inde på stuen. Og så trissede Sara efter og lagde en masse ord på, hvad de sku’ lave sammen. Jeg husker ikke de bestemte ord, men det var i hvert fald noget, der skulle fjerne Vera fra mariehønen, for at hun kunne lege sammen med Sara. Men Vera valgte at blive ved med at køre på sin mariehøne, og Sara trissede efter, så legen blev ikke til noget. Jeg var i gang med noget andet. Jeg havde dem bare lige på sidelinjen, men gjorde altså heller ikke rigtigt noget. (Fortalt af en pædagog)

En børneinitieret leg mødes af en voksenleg

På legepladsen er der 10 børn, 1 vikar og mig. To piger leger, at de skal i vuggestue. Marguerite siger: ”Vi skal i vuggestue nu, jeg skal på arbejde.” Freja leger videre med sand. Jeg opfordrer hende til at svare Marguerite, for Freja skal have lidt støtte til at komme med ind i legen. Hun svarer ”ja” og er med i legen. Marguerite siger ”farvel” og laver fingerkys. Hun går væk og kommer senere. ”Hej, skat, vi skal hjem nu.” De går begge hen til cyklen, Freja sætter sig på den anden, og Marguerite skubber bag på. Så kører de væk sammen. Jeg laver sandkage med Anders, Naja og Buster. Vikaren Vinni begynder på en fangeleg. Seks børn går fra deres leg og er med, blandt andet Marguerite. Freja cykler nu alene rundt.

Barbiedukken

Pædagogen kommer ud fra personalestuen lige i det øjeblik, hvor Oline kommer grædende ud fra stillerummet. ”Hov Oline – hvad er der med dig? ”spørger pædagogen og sætter sig på hug. Oline synker sammen, ’storhylende’.

”Jeg har ingen barbiedukker” siger Oline, og græder ulykkeligt.

”Nå for Søren, vi har ellers rigtig mange barbiedukker. Skal vi se om vi kan finde en til dig?” Pædagogen rejser sig og tager Oline i hånden, og de går ind i stillerummet.

På en madras sidder Mette og Irene og leger med barbiedukker og Oline går direkte hen og vil tage Mettes dukke.

”Nej, Oline. Jeg har sagt, at det er min dukke! Du må tage en af de andre!” Siger Mette og holder dukken væk fra Oline.

Oline smider sig på gulvet og græder hjerteskærende.

”Kom her, Oline,” siger pædagogen og sætter sig på gulvet. Hun trækker Oline ned på sit skød og holder om hende, mens hun vugger fra side til side for at berolige Oline.

Da Oline holder op med at græde, siger pædagogen: ”Bliver du så ked af det, når du ikke kan få Mettes dukke?”

Oline nikker og er lige ved at græde igen.

”Det er også træls, når man så gerne vil lege med dukkerne. Hvad siger du til, at vi finder en anden barbiedukke, som du kan lege med? Der ligger mange i barbiehuset, kan jeg se,” siger pædagogen.

”Nej, jeg vil ha’ den dukke,” siger Oline, og peger på Mettes dukke.

”Den er også fin, men prøv at se, den leger Mette jo med, så den kan du ikke lige lege med nu,” siger pædagogen og peger på Mette. ”Men jeg vil gerne hjælpe med at finde en anden dukke til dig?”

Oline græder igen – det lyder mere som frustration end ked-af-det-hed.

Pædagogen lader hende græde, mens hun vugger hende lige så stille. Da Oline er holdt op med at græde, spørger pædagogen: ”Er du klar til at finde en anden dukke nu?”

Oline tøver lidt, så kigger hun op på pædagogen med tårer i øjnene og nikker.

Mette kigger på hende og siger: ”Oline, du må gerne få den her dukke.” Hun tager en dukke, som ligger ved siden af de dukker, hun og Irene har gang i, og rækker den frem mod Oline.

Oline lyser op i et stort smil, og rejser sig, og går hen og tager dukken.

”Nej hvor er du heldig Oline. Hvor er hun sød ved dig, hende Mette”. Mette og pædagogen smiler til hinanden og giver hinanden ’high five.’

Oline går straks i gang med at lege ved barbiehuset, mens hun synger en skøn udgave af row, row, row your boat. Alt ånder fred og ro, og pædagogen forlader rummet. (Feltnote fra et forskningsprojekt)

En farlig leg

En gruppe børn finder en stor plade, som de stiller på skrå op ad noget ude op legepladsen. Og så begynder de at rutsje. En af børnene finder ud af, det er sjovt at tage en mælkekasse og så rutsje med den. De andre børn prøver også med mælkekasser. Nogle af børnene finder ud af, når de står deroppe og kigger ned, at det tør de ikke helt, så finder de på at lade mælkekasse glide efter sig, i stedet for at sidde i den. Jeg opdager, hvor gode de er til at mærke efter deres grænser, inden de prøver af. Jeg vælger ikke at blande mig. Ikke at stoppe den. Står der bare, hvis nu nogen skubber. Men de styrer det selv. Fordi de kan. (Fortalt af en pædagog)

Kælkebakken

Sanne har det lidt svært. Hun er meget fokuseret på at fejle noget og trives ikke super. Hun står lidt forsagt eller trykket og kigger på, at de andre kælker.

”Sanne, skal vi to ikke tage en tur?”

Hun er modig, og vi suser ned. Over stien og et godt stykke over den anden side.

Jeg sidder helt stille og holder om hende. Vender hende om og ser hende ind i øjnene. ” Sanne – vi slog rekorden!” Sanne ser lidt forvirret ud – så overrasket. Jeg gentager: ”vi slog rekorden – der er INGEN, der er kommet så langt som os!!” ”Wow” siger hun og smile-stråler ”kan vi prøve igen?”

Vi prøver igen – ingen ny rekord. Men da vi en time senere står af bussen, og mor står og venter, er det ikke en lidt mor-betuttet pige, der kommer ud, men en Sanne fuld af gnist og glæde, der råber: ”Mor, mor! Vi slog rekorden!” (Fortalt af en pædagog)

Ponyer

Asta og to andre piger leger med ponyer. Først ser det egentlig ud til, at det går meget godt. Men der opstår noget diskussion, og pædagogen må hen og se, hvad der foregår. Asta har taget alle ponyerne. De to andre piger prøver at sige, at de skal have to hver, så de kan lege med dem sammen. Men Asta vil ikke give slip. Pædagogen siger, hun skal vælge to, men Asta synes, det er svært, for de er alle sammen søde. Hun bliver ved med at holde på dem alle sammen. Til sidst går de to andre piger. (Fortalt af en pædagog)

Hegnet

Jeg står inde i legehuset og ser tre piger forsvinde ned bag buskene for enden af legepladsen. Jeg kan se, de ser ud til at indgå i en forhandling. Nu stiller den ene pige, Signe, sig på stien med let skrævende ben og kigger skiftevis op mod huset og hen mod hegnet, hvor de to andre piger står. Ved hegnet begynder de to piger at kravle over og hoppe ned på fortovet på den anden side. Så snart de er ovre, skynder de sig tilbage igen over hegnet. Jeg går ud af legehuset og bliver synlig. Signe råber til de to andre: ”Skynd jer! Skynd jer, ellers går det galt”. Alle pigerne styrter af sted op i den anden ende af legehuset. (Fortalt af en pædagogstuderende)

 

Case om børnelivet i dagtilbuddet, det pædagogiske grundlag og forældretilfredshedsundersøgelser

Dagtilbud A, B & C får dårlige forældretilfredshedsundersøgelser på vuggestuedelen. Især på den del, der handler om samarbejdsdelen med forældrene, mens det ser ud til at forældrene alle steder vurderer en middel til høj grad af trivsel hos deres børn.

Dagtilbud A beslutter på et personalemøde at gå efter en højere score næste gang. Da en del af forældrene løbende har givet udtryk for bekymring over, at deres børn ofte kommer i konflikt med to af børnene på rød stue, vælger pædagogerne at tage udgangspunkt i de to børn. Det er to meget aktive børn, der gerne vil hinanden og søger hinanden, men også meget ofte kommer i konflikt over legetøjet – med hinanden og med de andre børn. Pædagogerne vælger at skille dem ad og placere dem på hver sin stue for at skabe ro og undgå konflikter. Efter et stykke tid er der færre konflikter i børnegrupperne. Men de to børn er også blevet mindre aktive, mere voksensøgende og mindre glade. Ved næste forældretilfredshedsundersøgelse får dagtilbuddet en højere score over hele linjen. Pædagogerne vurderer, at deres indsats er lykkes.

Dagtilbud B vælger at underkende resultatet. De taler om på et personalemøde, at det nok er de mest utilfredse forældre, der har svaret, og at de vil fortsætte med at bruge tiden på at få børnefællesskaberne til at fungere. De har et par meget aktive og tumlende børn, som ofte tørner sammen med hinanden og de andre børn. Pædagogerne vurderer ikke sammenstødene som konflikter, men som forsøg på at komme i leg med hinanden. De vælger derfor at indrette den ene halvdel af gangen som en løbe-og-tumle-og råbe-bane i ½ time hver formiddag. Pædagogerne skal være med, tilbyde en hånd eller stimulere råbe-korene, og de skal afprøve forskellige sammensætninger i børnegruppen, både med de to meget aktive sammen og med én af dem sammen med andre og med andre af børnene helt uden dem. Da et af børnene (et helt tredje barn) ikke bryder sig om høje lyde, skal der være en særlig opmærksomhed på dette barn. Pædagogerne fortæller ikke forældrene om projektet. De fortæller heller ikke, at de vurderer, at der efterfølgende er færre sammenstød, og at flere af de andre børn begynder søge de to aktive børn også ude på legepladsen. Ved næste tilfredsundersøgelse får de stadig en lav score, og de begynder at få færre børn.

Dagtilbud C vil gerne gøre noget, men det skal tage udgangspunkt i deres pædagogiske grundlag, da de ikke vil gøre køb på deres pædagogiske værdier. De vil gerne udvikle arbejdet med at understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring, dannelse og leg. Samtidig er pædagogerne også nysgerrige efter at vide, hvad forældrene egentlig svarer på, når de udfylder tilfredshedsundersøgelser. Også i dette dagtilbud har pædagogerne en særlig opmærksomhed på to meget aktive børn, som også de andre forældre er bekymrede over, fordi de tørner sammen med og giver skrammer til deres børn

Hvad gør de i dagtilbud C?


Tilbage til Det gode børne...