Undervisning

Vi har på denne side samlet en række ideer til, hvordan man kan arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan og med særligt fokus på det gode børneliv og børnesynet.

Brug og lad dig gerne inspirere af de fortællinger, der ligger på siden.

Brug og lad dig også gerne inspirere af de øvelser, der ligger på siden med øvelser. Mange af dem egner sig glimrende til såvel pædagoger i efter- og videreuddannelse som til studerende.

Brug og lad dig inspirere af litteraturlisten.

Ud over løbende at lade studerende reflektere over eller indsamle, analysere og diskutere praksisfortællinger og cases, samt forholde sig undersøgende til de to metoder, så er der her et par ideer til undervisningsforløb. Ideerne er ment som inspiration. Der kan naturligvis tages delelementer og udvikles på det, præcis som man måtte ønske.

 

Dokumentanalyse – refleksion og analyse af børnesyn

Dette forløb handler om at undersøge forskellige skriftlige dokumenter og diskutere børnesyn. Forløbet kan lægge op til at diskutere forskelle og ligheder mellem de gamle læreplaner og den styrkede pædagogiske læreplan. Det kan også lægge op til at diskutere pædagogisk faglighed i forhold til at formidle sig skriftligt. Se evt. litteraturlisten for ideer til læsninger til forløbet.

Forløbet kan tilrettelægges i studiegrupper og med fælles symposier på hold.

INDSAMLING – i studiegrupper

I den første del af forløbet indsamler de studerende skriftlige dokumenter fra praksisfeltet. Det kan fx være læreplaner eller udfyldte SMTTEMODELLER.

LÆSNING – i studiegrupper

Samtidig læses minimum en tekst om at lave dokumentanalyser samt tekster om børnesyn.

REFLEKSION – i studiegrupper

Dernæst reflekteres over de indsamlede dokumenter. Overvej fx, hvilke børnesyn I kan få øje på i dokumentet. Brug begreberne: ”Becomings” og ”Beeings” som pejlemærker. Eller betegnelser som ”børn som aktører”, ”børn som tomme kar”, ”børn som kompetente” eller andre måder at forstå børn på. Eller Se efter, hvor der anvendes et ”ressourcesyn” eller et ”mangelsyn” på børnene.

Overvej, om der er forskel på børnesyn og pædagogiske grundantagelser i forhold til de beskrevne temaer (i de gamle læreplaner) og målsætninger (i fx SMTTE) – dvs. er der fx nogle områder (sprog, bevægelse, personlig udvikling m.m.), der lægger mere op til at arbejde med børn som becomings eller beeings end andre?

Overvej hvordan den måde, som temaerne og målene defineres på i de skriftlige dokumenter, stemmer med de forforståelser og den pædagogiske viden (teoretisk viden og erfaringsviden), I hver for sig i studiegrupperne har om det samme.

Overvej hvordan ”trivsel”, ”udvikling”, ”læring” og ”dannelse” kommer i spil i (§7 Dagtilbudsloven). Er der noget, der fylder mere end andet? Hvordan forstås begreberne?

Hvordan anvendes begreberne til at danne og udvikle ”trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.” (§7)

SYMPOSIUM 1 – videndeling ud fra en forståelse af viden som noget, der bevæger sig og fordrer respons

Lav en udveksling af refleksioner. Sørg for at få respons på det, I er i tvivl om, undrer jer over, eller er på vej til at få øje på.

ANALYSE – i studiekredse

Find fagtekster, hvormed begreberne ”børnesyn”, ”børneperspektiver” samt ”trivsel, udvikling, læring og dannelse” kan undersøges og defineres. Fordel imellem de studerende. Det kan fx fordeles således, at hver studiegruppe får ansvar for at gå i dybden med ét begreb, eller max to. Det kan prioriteres, at der læses bredt om begreberne, så der ikke i grupperne kun læses én tekst om hvert begreb. Eller der kan være flere grupper, der arbejder med det samme begreb – eller de samme begreber (Se øvelse om at læse efter legeforståelser).

I hver studiegruppe skal der nu skrives en lille kort begrebsdefinition ved at inddrage og henvise til de tekster, I har læst.

Der kan evt. organiseres en form for udveksling af læsninger.

Nu analyserer grupperne så: Hvor i dokumentet ser I noget, der kan tolkes ind i en sammenhæng med de definitioner, I har lavet.

Aflever jeres analyser og læs hinandens afleveringer.

SYMPOSIUM 2

Efter at have læst hinandens analyser kan I lægge op til en fælles diskussion. Forbered jer i studiekredsene på diskussionen, før I mødes samlet.

Forbered jer også på at fremlægge jeres erfaringer om at arbejde på denne måde. Dvs. hvordan er det at læse og analysere skriftlige dokumenter? Hvad får det jer til at tænke på i forhold til den pædagogiske faglighed?

DISKUSSION på hold

Lav en kort præsentation af hovedpointer fra jeres analyser som optakt til diskussion.

Diskussionen kan tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene herunder:

  • Hvordan stemmer de børnesyn, I har analyseret frem, overens med jeres egne pædagogisk begrundende forståelser for børn samt med jeres viden om at arbejde med børns perspektiver? Giv gerne eksempler fra praksis.
  • Hvordan adskiller den nye styrkede pædagogiske læreplan sig fra den gamle? Og hvilken betydning tænker I, det har for den pædagogiske praksis, at den styrkede pædagogiske læreplans temaer skal forstås som en helhed og i overensstemmelse med et pædagogisk grundlag?
  • Hvilken betydning har det for den pædagogiske faglighed, når pædagoger bruger skriftsprog?
  • Hvad har I fået ud af lave disse dokumentanalyser?

 

Forløb om børneperspektiver i et minifeltarbejde

Dette forløb handler om at arbejde med børns perspektiver. Desuden lægges der op til at afprøve forskningsmetoder i et minifeltarbejde. Der kan hentes inspiration fra litteraturlisten på siden. Forløbet herunder er beskrevet som et inspirationsoplæg, det kan tilrettelægges på mange forskellige måder.

FORBEREDELSE

I første omgang læses forskellige tekster om børns perspektiver. Sørg for at få forskellige teorier i spil. Se evt. litteraturlisten på siden her. Men vær også selv opsøgende, der er ganske givet allerede lavet noget nyt og spændene inden for området. Overvej i forbindelse med arbejdet med børns perspektiver det, vi kan kalde ’fortolkningsspørgsmålet’. Dvs. i hvor høj grad kan vi egentlig overhovedet tale om børns perspektiver som andet end voksnes fortolkninger? Hvilken betydning har det for pædagogen?

INTERVIEW & DELTAGEROBSERVATIONER

I kan nu vælge alle sammen først at lave børneinterview og dernæst at lave deltagerobservationer. Eller I kan vælge at fordele metoderne på halve hold.

Læs metodelitteratur.

Skriv et metodeafsnit. Begynd nu, og skriv det så færdigt efter minifeltarbejdet: Definer de metoder, der anvendes ved hjælp af tekster og beskriv dernæst, hvordan I selv har gjort. Inklusive hvilke etiske overvejelser, I har gjort jer.

MINIFELTARBEJDE

Brug en uge på at afprøve metoder og indsamle empiri. Måske skal der først arbejdes med én metode, og så samles der op og gives respons på den, inden man bruger en ny uge på den næste metode.

Lav et børneinterview og transskriber det.

Indsaml deltagerobservationer og renskriv dem.

ANALYSE WORKSHOP

På baggrund af et oplæg om kodning og analyse kan studiegrupperne sidde i samme lokale og arbejde med deres analyser.

Disse workshops kan indlægges løbede, undervejs mens de studerende er på minifeltarbejde, eller efter. Det kommer an på, hvordan forløbet tænkes og tilrettelægges samt, ikke mindst, hvad der er af tid og ressourcer.

Afslut hver workshopdag med en kort fællesrunde: Hvor er vi nu? Hvad er svært? Hvad viser sig?

AFSLUTNING

Afslut forløbet med enten en skriftlig rapport eller som en mundtlig fremlæggelse. Eller allerbedst som en kombination, hvor der afsættes god tid til diskussion og respons.


Tilbage til Det gode børne...