Case om koordinering af fælles engagementer som betingelse for skabelsen af nye deltagelsesbetingelser og inklusion.

Gennem eksemplet er det søgt illustreret, at inklusion skabes i hverdagen, og at alle deltagerne må engagere sig i en tilbagevendende praksisudvikling, for at de kan komme til at deltage i det, de har for med hinanden.

Nøgleord

Inklusion, deltagelsesbetingelser, fælles engagementer.

Materialets karakter

Case til undervisningsbrug og debat.

Emne

Børn i udsatte positioner.

Materialet er produceret af

Kurt Bendix-Olsen (2017), og indgår i artiklen ”Det pædagogiske fællesgode”, Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, nr. 1, p. 1-19.

Sammenhæng med læreplanstemaer

Eksemplet viser, hvordan læreplanstemaer er flettet ind i hverdagslivets læreprocesser, her de seks læreplanstemaer: 1. Alsidig og personlig udvikling, 2. Social udvikling, 3. Kommunikation og sprog, 4. Krop, sanser og bevægelse, 6. Kultur, æstetik og fællesskab.

 

Case inklusive forfatterens kommentarer:

”Det er efter frokost og en af pædagogerne er på badeværelset i vuggestuens storegruppe, hvor børnene er omkring 2 – 3 år. Pædagogen er i færd med at skifte ble på nogle af børnene. Pædagogen kalder på Dina, en blind pige, som befinder sig i det tilstødende grupperum. Dina kommer umiddelbart ikke. Amalie, en pige, der er med på badeværelset, kalder også på Dina, mens hun slår på vasken, så Dina kan følge lyden.”.

Eksemplet skal illustrere, at både børn og voksne er med til at skabe forudsætninger for deltagelse i hverdagen ved at koordinere deres engagementer. De er deltagere med hinanden og samtidig betingelser for hinanden. Pædagogen vil gerne skifte ble på Dina og kan ikke umiddelbart bevæge sig ud af rummet og hente hende, da hun er i færd med at skifte et barn, og der er flere andre børn til stede på badeværelset, som hun hjælper til at tage del i bleskift med andre børn. Måske tænker pædagogen, at det er en udviklingsmulighed for Dina selv at skulle orientere sig og finde vej fra grupperummet til badeværelset? Amalie tager på en særlig måde del i bleskiftningspraksissen, ved at hun aktivt følger op på pædagogens handling. Amalies handling kan siges at udvide Dinas (og pædagogens) deltagelsesmuligheder, dels ved at hun kalder på sin ven og inviterer til deltagelse, og dels ved at hun bruger vasken til at guide og give retning til Dina. En pædagogisk handling børnene i vuggestuen har set de voksne gøre på andre måder og i andre af hverdagens sammenhænge, som hjælp til Dinas rumlige orientering. Deltagerne viser den omsorg for hinanden, der kollektivt er med til at sikre hinandens deltagelse fremadrettet. Alle parter tager del i videreførelsen og også i udviklingen af praksis. Af Amalies deltagelse kan vi se, at hun både kender bleskiftningssituationen og Dinas deltagelsesbetingelser. Amalies bidrag til bleskiftningssituationen skaber på kreativ vis kongruens (passende overensstemmelse) mellem Dinas deltagelsesbetingelser og kravene i den aktuelle situation.

Situationen informerer os om børnefællesskabets bidrag til situationer, som ellers kan anses for meget voksenstyrede. Nogle vil måske indvende, at situationen netop viser voksenstyring, og at Amalie ”retter ind på den voksnes kanal” og bistår pædagogen i dennes forehavende. At pædagogen og Amalie måske endda indskrænker Dinas engagementer på stuen, ved at de begge opfordrer Dina til deltagelse i bleskift lige nu, måske uden at vide hvad Dina foretager sig i grupperummet. Denne indvending peger på vigtigheden af, at inklusion ikke alene kan forstås ud fra, om individuelle børn ”tænkes med”, men også må vurderes fra deltagernes perspektiver på situationen og ud fra om børnenes sociale deltagelse styrkes over tid.

I situationen bearbejdes betingelser for handling kollektivt, og bleskiftet finder sted i en fornyet form, der stiller deltagerne på nye mulighedsskabende måder.


Tilbage til Børn i udsatte...